Messi scorer for 17. kamp i træk

Trods smal 2-0 sejr var det kattens leg med musen, da FC Barcelona varmede op til AC Milan mod bundholdet Deportivo

BARCELONA (Ekstra Bladet): Efter at det havde været årets varmeste dag i Barcelona med dagtemperaturer på 18-19 grader, sænkede køligheden sig på Camp Nou.

Væk var solen. Væk var seks stamspillere, der i blandt Lionel Messi. Alle blev sparet fra start i kampen mod bundholdet Deportivo for at optimere forberedelserne til tirsdagens vitale Champions League-kamp mod AC Milan.

Alene indskiftningen af Lionel Messi 17 minutter inde i anden halvleg udløste et kollektivt brøl. Med ét var Camp Nou oplyst af blitzlys, og mønstret gentog sig, denne gang med fornyet kraft, da argentineren på smukkeste vis lobbede bolden i mål kort før tid efter ligeså smukt oplæg fra fra Dani Alves.

Det var 17. ligakamp i træk, at Messi scorede. Så kan man tænke lidt over det…

Intens træning
Stjernerne, der begyndte på bænken, Messi, Piqué, Iniesta, Busquets, Pedro og Jordi Alba, havde til sammen scoret 52 ligamål, mens de 11 på banen stod noteret for 26, kun godt halvt så mange. Men lidt mindre har også ret og særligt, når modstanderens største taktiske træk fra første minut var trække tiden i langdrag.

Nogen retvisende generalprøve på Milan-dramaet var det langt fra. Faktisk så langt fra, at man dårligt kan tillade sig at konkludere mere end, havde kampen været en intens omgang træning.

38 minutter gik der før, FC Barcelona fik mærkbart udnytte af sin kattens leg med musen. Gentagne gange kunne bundholdet ånde lettet op over store misbrugteafslutninger af blandt andre David Villa og Cesc Fábregas. Men Alexis gjorde det, de andre ikke kunne, da han scorede på hovedstød efter oplæg af en stærkt spillende Dani Alves.

Sjælden hovedstødsscoring
At målet blev sat ind med hovedet var i øvrigt en sjældent forekommende begivenhed. Kun ni gange har FC Barcelona scoret på hovedstød i denne liga-sæson.

Som et billede på aftenens styrkeforhold havde Deportivo ikke et eneste forsøg inden for målrammen i hele kampen. På den måde fik José Pinto, som afløste karantæne-ramte Victor Valdes en let og stille aften i målet. Anført af Thiago, Alexis, Puyol og David Villa drev FC Barcelona gang på gang gæk med de mere og mere rådvilde Deportivo-spillere. FC Barcelona sprudlede, så fansene spruttede af henrykkelse.

Ja, holdene spiller i samme liga, og ja FC Barcelona stillede med et væld af spillere fra andet geled. Men det ændrede ikke ved, at hjemmeholdet reelt ikke fik modstand

Med en kamp mere på kontoen er forspringet til Real Madrid nu oppe på 16 point.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere