Nyt nederlag: Barcelonas krise fortsætter

Real Madrid ordnede FC Barcelona igen FC Barcelona, som led sit tredje nederlag i de seneste fire kampe

Real Madrids Karim Benzema åbnede ballet på Bernabeu. Her jubler han med holdkammeraterne. (Foto: AP)
Real Madrids Karim Benzema åbnede ballet på Bernabeu. Her jubler han med holdkammeraterne. (Foto: AP)

Skal man tale om krise, når man taber til AC Milan og to gange til Real Madrid? Ja, i tilfældet FC Barcelona. Holdet, der mere eller mindre er udskreget til verdenshistoriens bedste klubhold er smasket tilbage til hvor, de ikke har været længe.

Nederlag på 2-1 til Real Madrid på Bernabéu. I sig selv ikke katastrofalt og slet ikke, når man endnu fører med 13 point i ligaen.

Og så alligevel! Selvforståelsen har lidt et knæk. Det var anden nederlag på en uge til Real Madrid. Det var igen en tur på den nedadgående glidebane. Symboliseret og vist, da Sergio Ramos på hovedstød efter 82 minutter blev matchvinder med målet til 2-1. Eller rettere sagt måske blev det fordi, at dommeren i overtiden overså et klokkeklart straffespark til FC Barcelonas Adriano. Bagefter var FC Barcelona-keeper Victor Valdes så ophidset, at han blev udvist.

Messi og Alves hånet
Igen brillerede dele af Real Madrid-fans med at svine Lionel Messi og Dani Alves til. Mod Messi blev der råbt, at han var mentalt retarderet og mon Dani Alves, at han skulle være en abe. Det er ikke mere end få uger siden, at Dani Alves sagde, at han konstant blev mødt med den slags mishagsytringer over alt i Spanien, og at fansene på Bernabéu altid har været de værste.

Hvad målene angik!

Læs også:

Se også: Ronaldo og Real uddelte bøllebank

Karim Benzema tog hul på festen efter seks minutter. Dani Alves tøvede på baglinjen. Hvilket 20-årige Álvaro Morata udnyttede. Et perfekt indlæg, som Karim Benzema næsten ikke kunne undgå at score på.

Man sad med fornemmelsen af, at forkølelsen eller, hvad det nu var, som havde plaget Lionel Messi de seneste dage, endnu hæmmede ham.

Men mon ikke alle kom på andre tanker, da han efter 18 minutter rundede Sergio Ramos i feltet og drønede bolden i nettet.

Det var argentinerens 39 mål i 26 ligakampe og 16. kamp i træk, at han scorede. En rekord, som blinker og som næppe bliver slået foreløbig. Det skulle da lige være af ham selv, når FC Barcelona på lørdag møder bundholdet Deportivo la Coruna.

Ronaldo sparet
I skyggen af den forestående og for at sige det mildt særdeles vigtige Champions League-kamp mod Manchester United blev helten fra tirsdagens Copa del Rey-semifinale også mod FC, Cristiano Ronaldo, sparet. Ligesom Özil og Di Maria heller ikke var med i startopstillingen. Som udgangspunkt nærmede sig et halvt reservehold.

Vel var der 16 points forskel i ligaen inden kampen. Men om der så havde været 100, havde tændingen været den samme. At mesterskabet praktisk talt er deponeret hos FC Barcelona ændrer ikke på, at man får ild i øjnene, når der er duel med ærkefjenden.

Dog hører det med i det regnestykke, at Real Madrid i store dele af første halvleg trak sig påfaldende meget tilbage. Som var det ikke dem, der skulle udfordre. På hjemmebane og alarmerende distance til FC Barcelona i tabellen.

Som forklarende elementer hører også, at centrale spillere som Cristiano Ronaldo, Özil og Di Maria.

Uden nederlag i 25 kampe
Efter udligningen var virkeligheden, at FC Barcelona i hovedparten af tiden kørte bolden rundt på velkendt vis, uden at det dog medførte de store chancer. Tempoet var påfaldende langsomt, og Real Madrid påfaldende passive.

Som var begge hold mere opsatte på at holde status quo end at komme frem til flere scoringer.

I anden halvleg kom Real Madrid mere i boldbesiddelse. Og endnu mere, da Cristiano Ronaldo kom ind efter et lille kvarter og bidrog til markant større stabilitet og målfarlighed.

Tættest på scoring inden Sergio Ramos matchvinder-mål var Álvaro Morata, da han fornemt blev spillet fri af Pepé, men Victor Valdes klarede i stor stil.

Med sejren er det 25 kampe siden, at Real Madrid sidst har tabt på hjemmebane.

[

Weekendens resultater fra Spanien:

Getafe-Zaragoza 2-0 (1-0).

1-0 Adrian Colunga (21. minut). 2-0 Sergio Escudero (61. minut).

Udvisning: Pedro Leon, Getafe (63.)Glenn Loovens, Zaragoza (59.)

Tilskuere: 8.500.

Real Madrid-Barcelona 2-1 (1-1).

1-0 Karim Benzema (6. minut). 1-1 Lionel Messi (18. minut). 2-1 Sergio Ramos (83. minut).

Udvisning: Victor Valdés, Barcelona (90.)

Tilskuere: 78.000.

La Coruna-R. Vallecano 0-0.

Udvisning: Carlos Marchena, La Coruna (86.)

Tilskuere: 27.000.

Osasuna-Ath. Bilbao 0-1 (0-0).

0-1 Markel Susaeta (63. minut).

Tilskuere: 15.000.

Valencia-Levante 2-2 (2-1).

0-1 Vicente Iborra (16. minut). 1-1 Jonas (27. minut). 2-1 Roberto Soldado (45. minut). 2-2 Jose Javier Barkero (89. minut).

Tilskuere: 36.000.

Granada-Mallorca 1-2 (1-1).

1-0 Nolito (9. minut). 1-1 Alejandro Alfaro (13. minut). 1-2 Tomer Hemed (90. minut).

Tilskuere: 16.212.

Espanyol-Valladolid 0-0.

Tilskuere: 20.000.

Malaga-Atl. Madrid 0-0.

Tilskuere: 27.000.

Sociedad-Betis 3-3 (0-1).

0-1 Jorge Molina (30. minut). 0-2 Dorlan Pabon (49. minut). 1-2 Carlos Vela (51. minut). 2-2 Iñigo Martinez (56. minut). 3-2 Xabi Prieto (62. minut/str.). 3-3 Dorlan Pabon (66. minut).

Tilskuere: 22.000.

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere