Abidal klar til comeback med ny lever

Barcelona-forsvareren Eric Abidal har fået grønt lys til et comeback efter en levertransplantation sidste år

Der er gode nyheder til FC Barcelona dagen efter 0-2-nederlaget til AC Milan i den første 1/8-finale i Champions League.

Torsdag fik den franske forsvarsspiller Eric Abidal nemlig grønt lys til at spille kampe igen, efter at han i april sidste år måtte gennemgå en levertransplantation.

- Efter dagens træning fik Eric Abidal den glædelige nyhed, at han lægerne giver ham lov til at spille kampe igen, og derfor kan han komme i betragtning til holdet i resten af denne sæson, skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 33-årige forsvarer fik i 2011 konstateret leverkræft, men var efter en operation tilbage på fodboldbanen få uger senere.

I foråret 2012 fik han så indsat en ny lever for at komme sygdommen helt til livs. Han optrådte senest for FC Barcelona i en kamp mod Atlético Madrid den 26. februar sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere