Kaos i Madrid: Stjerneoprør mod Mourinho

Casillas, Sergio Ramos og flere andre profiler vil angiveligt søge væk til sommer, hvis Mourinho fortsætter på Bernabeu

Hverken Iker Casillas eller Sergio Ramos kan holde træner José Mourinho ud længere. (Foto: Marcamedia)
Hverken Iker Casillas eller Sergio Ramos kan holde træner José Mourinho ud længere. (Foto: Marcamedia)

Et forsvar af det spanske mesterskab kan de allerede efter 20 spillerunder skyde en hvid pil efter, da Real Madrid befinder sig ufattelige 15 point efter ærkerivalerne fra FC Barcelona. Men den umiddelbare sportslige nedtur er langtfra ene om at være omdrejningspunktet for de dårlige vibrationer på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Mindst ligeså rystende er det, at flere af klubbens største stjerner og kulturbærere nu har vendt sig mod selveste cheftræner José Mourinho i det, der ligner et regulært spilleroprør.

Læs også:

Se også: Iker Casillas har brækket fingeren

Forrest i opstanden mod den portugisiske træner står den degraderede målmand og sædvanlige anfører Iker Casillas, der ellers har været første mand på holdkortet igennem snart 14 år. Den 31-årige keeper, der på sit cv blandt andet er noteret for fem spanske mesterskaber, to Champions League-titler og som desuden kan bryste sig af at være regerende verdensmester samt dobbelt europamester, skal angiveligt have været foregangsmand i et møde tirsdag eftermiddag, hvor også forsvareren Sergio Ramos samt klubbens præsident Florentino Perez og sportsdirektør José Ángel Sánchez deltog. Det oplyser den spanske avis Marca.

Øverst på dagsordenen stod spillernes krav til størrelsen af den bonus, Real Madrid-spillerne skal have udbetalt, hvis de formår at vinde Champions League-finalen i maj. Kravet på de 75 mio. kroner til deling mellem spillerne blev uden nævneværdige diskussioner vedtaget, inden Casillas og Ramos i fællesskab smed bomben, som for alvor fik Perez og Sánchez i tænkeboksen:

- Det er Mourinho eller os, sagde de to stjernespillere.

Læs også:

Se også: Real Madrid sender Valencia ud med ni mand

Underforstået: Hvis ikke den portugisiske superkrukke bliver sparket ud af Bernabeu senest til sommer, så vil Casillas, Ramos og angiveligt flere af de bærende spillere søge nye græsgange.

Florentino Perez afviste på et pressemøde torsdag eftermiddag, at der er nogen konflikt i klubben.

Se også: Real Madrid afviser konflikt

0 kommentarer
Vis kommentarer