Guardiolas farvel til Barcelona bekræftet

'Pep' Guardiola har informeret Barcelona-truppen om sin afgang

FC Barcelonas spillere er netop blevet informeret om, at Pep Guardiola stopper som træner efter denne sæson.

Det skriver avisen Sport, der også skriver, at de har fået bekræftet Guardiolas farvel. Det eneste, der nu mangler, er den officielle udmelding fra klubben og Guardiola selv.

Forinden havde Pep Guardiola først på formiddagen holdt møde med præsident Sandro Rosell. Formentlig for at tale de sidste detaljer på plads i forbindelse med aftrædelsen. Barcelona-truppen samledes klokken 10.00 og blev mødt af såvel Pep Guardiola og Sandro Rosell. Sammen fortalte de, at snart skal have ny træner.

Læs også:

Se også: Michael Laudrup: Guardiola bliver

Klokken 11.00 begyndte selve træningen og bagefter holdes der pressemøde kl 13.30, hvor 'Pep' Guardiolas afsked bliver officiel. Det har hele tiden ligget ham på sinde, at spillerne skulle have beskeden først.

Engelske SkySports har i Guillem Balague en mand med ekstremt gode kilder i spansk fodbold, og samtidig er han i gang med en biografi om Josep Guardiola.

Og Balague oplyser til SkySports, at Guardiola bl.a. stopper i Barcelona, fordi han har en drøm om at prøve kræfter med Premier League.

Se også:

Se også: Desperate Barcelona: Hvad vil du have, Pep?

- Han nåede aldrig at komme der til som spiller. Han var tæt på Wigan på et tidspunkt og tidligere ville Manchester United og Liverpool have ham, men det skete aldrig.

- Han har en trang til at prøve kræfter i et andet land, og han vil gerne til Premier League, siger Balague, der også er overbevist om, at Guardiola tager et sabbat-år fremfor at skifte til en ny klub allerede til sommer.

Se mere:

Se også: Pressemøde i Barça: Guardiolas exit offentliggøres i dag

Det eneste, der i følge Balague skulle kunne overtale succes-trænen til at blive, er blanko-checken og muligheden for at gøre præcis som han ville i Barcelona.

- Han har sagt nej til at forsætte, så det er kun et spørgsmål om, at han har ændret mening efter at have sovet på det, fortæller Balague.

Der er pressemøde kl 13.30 på Camp Nou med Josep Guardiola, sportsdirektør Andoni Zubizaretta og klubpræsident Sandro Rosell.

ekstrabladet.dk følger sagen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere