Ekspert: Det gør Guardiola

Morten Bruun vil ikke udelukke, at Guardiola er færdig med topfodbold

Verdens bedste træner tager formentlig et sabbat-år. (Foto: AP/Michael Probst)
Verdens bedste træner tager formentlig et sabbat-år. (Foto: AP/Michael Probst)

Når røgen har lagt sig og presset omkring Guardiolas fremtid har lagt sig, vil den spanske mestertræner se frem til at slappe af. Det mener fodboldeksperten Morten Bruun.

- Han tager et sabbatår. Min fornemmelse er, at han er en person, der har fået nok.

- Han skal kunne trække vejret lettere og komme væk fra presset, siger Morten Bruun til ekstrabladet.dk om Guardiola, der også på dagens pressemøde satte streg under, at de sidste fire år har været hårde ved ham.

Læs også:

Related content

Der bliver gættet i øst og vest på, hvor Guardiola vælger at tage hen efter sin sabbat, men Morten Bruun vil ikke udelukke, at det kan blive til mere end et enkelt sabbat-år.

- Det er slet ikke sikkert, at han kommer tilbage til fodbold igen.

På dagens pressemøde sagde Guardiola, at han formentlig ville vende tilbage til topfodbold igen, men han gav ingen garantier.

- Det er jo lige meget, hvor han tager hen, så vil det være et skridt nedad.

- Når man har taget verdens bedste klubhold og gjort det endnu bedre, kan man kun tage et skridt tilbage, siger Morten Bruun.

Læs mere:

Se også: Officielt: Guardiola færdig i FC Barcelona

- Jeg tror heller ikke, at Chelsea eller andre klubber i den kaliber kan lokke ham med penge.

En mulighed kan dog være, at Josep Guardiola alligevel kan havne i Premier League.

- Det vil jeg slet ikke udelukke. Det er ikke umuligt, siger Morten Bruun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere