Mourinho: Vil ikke væk fra Madrid

Real Madrid-træner siger før aftenens CL-brag mod Bayern München, at han ikke ser nogen grund til at forlade klubben til sommer

Jose Mourinho vil ikke væk fra Real Madrid til sommer. (Foto: AP)
Jose Mourinho vil ikke væk fra Real Madrid til sommer. (Foto: AP)

Real Madrid blev lørdag så godt som spanske mestre med 2-1-sejren over FC Barcelona på Camp Nou, og i aften kan holdet spille sig i Champions League-finalen.

Måske derfor var holdets portugisiske træner Jose Mourinho usædvanligt varm på tanken om at blive i klubben, da talen faldt på hans fremtid i Madrid under et pressemøde.

Siden januar har der hersket stor tvivl om hans fremtid i klubben på grund af påståede kontroverser med både spillere, ledelse og fans, men i aften var der en stemning af forsoning, skriver The Guardian.

Læs også:

Se også: Ronaldo beder publikum om støtte før brag

Da han blev spurgt til, om han bliver, svarede han således:

- Det er ikke vigtigt. Men det tror jeg. Jeg har en kontrakt, og jeg har ingen grund til ikke at være her, men inden sidste kamp er der rigeligt med tid til at snakke med spillerne og direktionen og finde ud af, hvad der er bedst for mig og for spillerne. I alle tilfælde er det spillerne, det handler om, sagde 'The Special One'.

Ifølge den engelske fodboldhjemmeside fourfourtwo.com har han endda fortalt sin stab, at han bliver i Real Madrid.

Hjemmesiden citerer klublægen Luis Serratosa for at sige, at Jose Mourinho napper mindst en sæson til i den spanske hovedstad.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere