Mourinho: Tror jeg fortsætter i Real Madrid

Den portugisiske manager ser ingen grund til, hvorfor han skulle forlade kongeklubben

Den kontroversiell og karismatiske portugiser regner med en Real Madrid-fremtid (Foto: AP)
Den kontroversiell og karismatiske portugiser regner med en Real Madrid-fremtid (Foto: AP)

Der har været meget snak om Jose Mourinhos fremtid gennem de seneste par måneder, hvor han er blevet kædet sammen med det ledige trænerjob i Chelsea og også en tjans i sædet hos Manchester City.

Se også: Mourinho afviser City-rygter
Se også: Chelsea lokker Guardiola med gigantløn

Historierne om visse Real-spilleres utilfredshed med Mourinho popper op til overfladen af og til, og det har naturligvis også fået snakken til at gå om portugiserens fremtid, selvom han har kontrakt med Real Madrid to sæsoner endnu.

Se også: Stjernekrig i Real Madrid

På dagens pressemøde forud for morgendagens Champions League-semifinalereturkamp mod Bayern München meldte Mourinho dog ud, at han forventer at fortsætte hos de hvidklædte. Det skriver AP:

- Jeg tror, at jeg fortsætter i Real Madrid. Der er ingen grund til, at jeg skulle forlade klubben. Når de sidste kampe nærmer sig, så vil jeg snakke med spillere og klub-direktører og beslutte, hvad der er bedst for mig, for klubben og for spillerne.

Se også: Mourinho skaber rygter med to London-besøg

- De to år med Real Madrid har givet mig masser af erfaring, som har gjort mig til en bedre træner. Jeg har altid ønsket at arbejde i forskellige lande, med forskellige spillere og kulturer, sagde Mourinho med henvisning til, at han har optrådt som træner i både Portugal, England, Italien og nu Spanien.

Mourinho har fortsat muligheden for at vinde Champions League som manager med sit tredje mandskab, efter han har vundet CL med Porto og Inter, men det kræver en sjer over Bayern München hjemme på Bernabeu.

Real Madrid har ikke været i en Champions League-finale, siden de sikrede sig titlen i 2002.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere