Efter nedture: Xavi glæder sig til Chelsea

FC Barcelona-stjernen Xavi ser frem til Champions League-semifinalen mod Chelsea efter to nederlag i træk

Xavi vil hævne nederlaget til Real Madrid, og det skal gå ud over Chelsea. (Foto: AP/Manu Fernandez)
Xavi vil hævne nederlaget til Real Madrid, og det skal gå ud over Chelsea. (Foto: AP/Manu Fernandez)

Tirsdagens returkamp i Champions League-semifinalen mod Chelsea kommer på et perfekt tidspunkt for FC Barcelona.

Det mener spaniernes midtbanestjerne Xavi, der sammen med holdkammeraterne i sidste uge tabte det første opgør mod Chelsea i London med 0-1 og i lørdags røg ind i en ny nedtur, da Real Madrid vandt 2-1 på Camp Nou i den spanske liga.

Læs også:

Spansk fodbold - 23. apr. 2012 - kl. 15:22 TV: Real Madrid-fan på afveje

- Det er lige den slags kamp, vi har brug for. En Champions League-semifinale, hvor vi skal vise, at vi fortjener en finaleplads. Jeg glæder mig. Gid vi kunne have spillet kampen før tirsdag aften, siger Xavi ifølge Skysports.

FC Barcelona-træner Josep Guardiola er heller ikke bekymret for sit holds mentale tilstand efter nedturene.

Se mere:

Se også: Guardiola: Vi skal rejse os mod Chelsea

- Vi har før oplevet tilbageslag som disse, hvor vi er vendt stærke tilbage. I kampene mod Chelsea og Real Madrid skabte vi mange chancer, men scorede kun ét mål, så jeg er ikke nervøs for mine spillere.

- For os handler det om at blive ved, og så kommer målene igen, siger Guardiola til sport.es.

Læs mere:

Se også: Endnu en rekord af Real Madrid

I sidste uges duel vadede FC Barcelona-spillerne i den ene målchance efter den anden, mens Chelsea desperat forsvarede sig i det meste af kampen - og lykkedes med det.

- Jeg forventer det samme igen. Vi må forsøge at åbne deres forsvar op og score nogle mål denne gang, siger Xavi.

Didier Drogba blev matchvinder i London, men angriberen er tvivlsom til kampen i Barcelona på grund af en knæskade.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere