Mourinho bakker op om mållinjeteknologi

Real Madrid-træner José Mourinho støtter idéen om mållinjeteknologi efter kontroversiel scoring i FA Cuppen

Lad os nu få den teknologi (Foto: AP)
Lad os nu få den teknologi (Foto: AP)

Chelseas kontroversielle 2-0-scoring i søndagens FA Cup-semifinalesejr over Tottenham har igen fået flere fodboldpersonligheder til at kræve mållinjeteknologi, da tv-billeder ikke viste, at Juan Matas afslutning røg ind over målstregen.

Seneste mand i koret af mållinjeteknologi-tilhængere er Real Madrid-træner José Mourinho.

Læs også:

Se også: Kæmpe dommer-kiks: Her bliver Tottenham snydt

- Mine tanker om mållinjeteknologi er de samme som hos alle andre. Den skal vi have.

- Jeg tabte en Champions League-semifinale på grund af et mål, der ikke var et mål, siger den tidligere Chelsea-manager ifølge AFP.

Han hentyder til Champions League-semifinalen i 2005, hvor portugiserens daværende Chelsea-hold tabte samlet 0-1 til Liverpool efter et kontroversielt mål af Luis Garcia.

Læs mere:

Se også: Ronaldo reddede Madrid med hovedet

Der arbejdes i øjeblikket på forskellige løsninger til mållinjeteknologi, som kan blive indført i løbet af næste sæson.

I søndagens FA Cup-kamp hed dommeren Martin Atkinson, og selvsamme Atkinson skal være dommerassistent for Howard Webb bag det ene mål under tirsdagens Champions League-semifinale mellem Bayern München og Real Madrid.

Ingen problemer, siger José Mourinho, selvom det netop var Martin Atkinson, der tog beslutningen og dømte Matas mål inde over stregen.

- Der vil stå to rutinerede dommere bag målene, og de får til opgave at hjælpe kampens dommer, lyder det fra Mourinho.

Søndagens FA Cup-kamp sluttede 5-1 til Chelsea.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere