TV: Pepe til grin efter skuespil

Real Madrid-forsvareren filmede og sparkede sin egen holdkammerat under kampen mod Valencia - se Pepes drama her

Pepe i store smerter efter at være blevet tacklet ... (Foto: AP/Alberto Di Lolli)
Pepe i store smerter efter at være blevet tacklet ... (Foto: AP/Alberto Di Lolli)

Real Madrid-forsvareren Pepe er endnu en gang kommet i søgelyset efter en 'voldelig' episode.

Denne gang var det dog ikke portugiseren, der påførte sine modstandere smerte, men derimod Pepe selv, der blev offer for en modstanders tackling i søndagens 0-0-kamp mod Valencia.

Pepe var tilsyneladende i så store smerter, at han var nødt til at rulle dramatisk rundt på græsset.

Det sortnede åbenbart også for hans øjne, så han ikke kunne se, at det var holdkammeraten Álvaro Arbeloa, der ville hjælpe ham på benene, og derfor sparkede ud efter Arbeloa.

Læs også:

Se også: TV: Her tramper Real-stjerne på Messi

Pepe fik dog chancen for at lade sig hjælpe på benene en gang til af Arbeloa, der vist mente, at Pepe skulle droppe det teatralske skuespil, men igen afviste Pepe hjælpen på grund af de store smerter for i stedet at sende lidt brok afsted mod den 'hårdtspillende' modstander, der havde nedlagt ham.

Kort efter rejste Pepe sig op og havde nu tilsyneladende ikke de store smerter i benet.

Læs også:

Se også: Spansk gys: Madrid kun fire point foran

Pepes skuespil og spark til sin egen holdkammerat er nu gået verden rundt, og læser man kommentarerne til f.eks. YouTube-klip af situationen, er Pepe blevet voldsomt til grin.

Også holdkammeraten Arbeloa gør lidt grin med situationen.

- Og Pepe er stor! Han var nødt til at sparke, for han havde brækket knæet, skriver Arbeloa afvæbnende på sin Twitter-profil.

Se situationen i tv-klippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere