Real-legende: Sejr i aften og Real er mestre

Roberto Carlos er sikker på, at Real Madrid vinder det spanske mesterskab, hvis de slår lokalrivalerne fra Atletico i aften

Carlos tror på sin gamle klub (Foto: AP)
Carlos tror på sin gamle klub (Foto: AP)

Real Madrid har smidt et ti points-forspring over styr, og ærkerivalerne fra Barcelona ligger nu lige i hælene, blot et enkelt point efter kongeklubben, som dog har spillet en kamp færre.

Selvom mesterskabskampen i Spanien er blevet helt tæt igen, så tror den tidligere Real Madrid-spiller, Roberto Carlos, at Real kan sikre sig mesterskabet i aften, hvis de henter alle tre point mod Atletico Madrid. Fire points forspring vil være nok, mener han.

- Jeg tror, at mesterskabet vil blive afgjort, hvis Real slår Atletico. Real Madrid kommer ind til kampen med den viden, at Barcelona vandt deres sidste kamp, at Atletico vil være dybt motiverede, og at endnu et 'Clasico' venter forude.

Pepe i store smerter efter at være blevet tacklet ... (Foto: AP/Alberto Di Lolli) Spansk fodbold - 10. apr. 2012 - kl. 10:39 TV: Pepe til grin efter skuespil

- Real Madrid har dog aldrig haft nogle problemer med presset, begge mandskaber (Barcelona og Real Madrid, red.) har flere vanskelige kampe tilbage i slutningen af sæsonen, siger Carlos til den spanske avis AS.

Roberto Carlos tilbragte 11 sæsoner i den hvidklædte klub, hvor han var med til at skaffe Champions League-trofæet til klubben i 2002.

Atletico Madrid - Real Madrid i aften kl. 22. Følg kampen i tekst med ekstrabladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere