Ny rekord af Messi: Mest scorende i 40 år

Lionel Messi er den første spiller, der runder 60 mål i en enkelt sæson siden tyske Gerd Müller i 1972/73

Med to mål mod Real Zaragoza rundede Lionel Messi mål nummer 60 i denne sæson. (Foto: AP/Ferran Mallol)
Med to mål mod Real Zaragoza rundede Lionel Messi mål nummer 60 i denne sæson. (Foto: AP/Ferran Mallol)

Barcelona-stjernen Lionel Messi er den mest scorende i en enkelt sæson i Europa i næsten 40 år.

Med sine to mål i Barcelonas 4-1-sejr over Zaragoza lørdag aften nåede Messi op på 60 scoringer i 2011/12-sæsonen i alle turneringer.

Sidste gang, en spiller scorede så mange mål i en enkelt sæson, var i 1972/73, hvor tyske Gerd Müller nettede 67 gange for Bayern München, og Messi har stadig minimum 10 kampe til at indhente tyskerens rekord.

Læs også:

Se også: Hvad så, Real? Barca tre point fra ærkerivalerne

I en alder af bare 24 år er den lille argentiner allerede den mest scorende i Barcelonas historie.

I sidste måned gik han således forbi Cesar Rodriguez' mere end 60 år gamle klubrekord på 232 mål. Aktuelt er Messi noteret for 240 scoringer for den spanske storklub.

Da Barcelona tidligere på ugen slog AC Milan med 3-1, nåede Messi op på foreløbig 14 scoringer i Champions League, hvilket ingen anden har præsteret før ham.

Læs også:

Tre mål af Messi - eller 12 i de sidste tre kampe på Nou Camp. (Foto: AP) Spansk fodbold - 20. mar. 2012 - kl. 22:52 Historiske Messi: 234 mål for Barcelona

I marts blev Lionel Messi også den mest scorende i en enkelt Champions League-kamp, da han var på pletten hele fem gange i Barcelonas 7-1-sejr over Bayer Leverkusen i 1/8-finalerne.

Barcelona er nået frem til semifinalerne i Champions League, hvor Chelsea venter, mens holdet indtager andenpladsen i den bedste spanske fodboldrække efter Real Madrid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere