Valencia-spiller slemt skadet i biluheld

Ever Banegas bil rullede hen over hans fod - er ude i op til seks måneder

Den argentinske landsholdspiller Ever Banega er en af profilerne på Valencia-mandskabet. (Foto: AP/Alberto Saiz)
Den argentinske landsholdspiller Ever Banega er en af profilerne på Valencia-mandskabet. (Foto: AP/Alberto Saiz)

Valencia må undvære midtbanespilleren Ever Banega i op til seks måneder, efter at den 23-årige argentiner har brækket sin ankel i et biluheld.

Banega glemte at trække håndbremsen, da han tankede benzin efter søndagstræningen, så bilen rullede tilbage henover hans fod, så han uheldigvis pådrog sig flere grimme brud på anklen.

Ifølge klubben var der ikke tale om 'rene brud', og området omkring bruddene er betændt. Banega skal derfor opereres allerede mandag.

- Det forventes, at han vil være ude i omkring seks måneder, skriver klubben i en meddelelse.

Valencia spiller på udebane mod Barcelona i aften kl. 21.30, mens næste kamp i Europa League er på torsdag hjemme mod Stoke.

0 kommentarer
Vis kommentarer