Barcelona uddelte pokal-bank

Med en 2-0-sejr over Valencia sikrede Barcelona sig videre avancement i Copa del Rey

Cesc har garnet til 1-0 (Foto: AP/Manu Fernandez)
Cesc har garnet til 1-0 (Foto: AP/Manu Fernandez)

Der var god underholdning på Camp Nou, da Valencia blev sendt ud i pokalmørket af Barcelona, som i flere glimt fik vist rigtig godt fodboldspil, hvor troldmanden Messi, selvfølgelig, igen i dag var en konstant trussel fremad banen.

Valencia var aldrig rigtig tæt på at skabe en overraskelse på Camp Nou, selvom de i perioder viste fint angrebsspil, dertil var Barcelona dem for overlegne.

Se også: Barca-stjerner: Dommerne er efter os

Et mål i hver halvleg, Fabregas før pausen, og Xavi godt ti minutter før tid gav katalanerne en sikker 2-0-sejr i en kamp, som måske kunne være endt med scoren 7-2 til hjemmeholdet.

Hvis en ellers stærkt spillende Messi havde været mere skarp, og Valencia-keeper Diego Alves ikke havde fisket et par pragtredninger frem af posen, så havde publikum fået flere end to mål at varme sig på.

Men 2-0-resultatet var alligevel aldrig i fare, og Barcelona kunne stille og roligt køre sejren i hus og avancere i den spanske Copa del Rey med en samlet 3-1-gevinst.

0 kommentarer
Vis kommentarer