Real Madrid: Mourinho bliver her

Emilio Butragueno erklærer sig tilfreds med José Mourinhos arbejde og har ikke hørt, at træneren vil væk

José Mourinho bliver i Madrid, siger Emil Butragueno. (Foto: AP)
José Mourinho bliver i Madrid, siger Emil Butragueno. (Foto: AP)

Real Madrid-direktør Emilio Butragueno regner også med, at José Mourinho er træner i den spanske storklub efter denne sæson.

Butragueno har ikke hørt noget om, at Mourinho skulle være utilfreds i Real Madrid.

Se også: Avis: Ronaldo træt af Madrid

- Mourinho gør sig efter vores vidende ingen tvivl om sin fremtid.

- Vi er meget glade for at have ham, og jeg er sikker på, at han bliver hos os, siger Emilio Butragueno ifølge espnsoccernet.com til Canal Plus.

- Der opstår hele tiden rygter, men de påvirker os ikke, tilføjer direktøren.

Se også: Real Madrid pligtsejrede i Madrid-derby

José Mourinhos fremtid er de seneste uger blevet et emne for spekulation i flere medier.

Portugiserens defensive spillestil har da heller ikke gjort ham til den mest populære mand blandt Real Madrids tilhængere til trods for den aktuelle førsteplads i den spanske liga.

Mourinho er på kontrakt i den spanske hovedstadsklub frem til sommeren 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer