Guardiola i tvivl om Barcelona-forlængelse

FC Barcelonas træner, Josep Guardiola, er i vildrede om, hvorvidt han skal blive i klubben efter denne sæson.

Guardiola vil ikke udelukke, at han forlader FC Barcelona. (Foto: AP/Michael Probst)
Guardiola vil ikke udelukke, at han forlader FC Barcelona. (Foto: AP/Michael Probst)

Skal han forlænge sin kontrakt, eller skal han ikke.

Det er det store spørgsmål, som FC Barcelonas træner, Josep Guardiola, tænker over i øjeblikket.

- Jeg vil fortælle det til præsidenten (Sandro Rosell) og sportsdirektør Andoni Zubizarreta, når jeg ved det, siger Josep Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.

Se også: Ronaldo indblandet i mafia-sag

- Men jeg har endnu ikke besluttet mig. Når jeg gør det, får de det at vide, siger træneren.

Josep Guardiola overtog i sommeren 2008 Barcelona-holdet, som han tre år i træk har gjort til spansk mester.

Se også: Barca-stjerner: Dommerne er efter os

Derudover har Barcelona vundet to Champions League-titler, og holdet har sejret i den spanske pokalturnering en enkelt gang under Guardiola.

I denne sæson bliver det dog svært for Barcelona at vinde det fjerde ligaguld på stribe.

Holdet er på andenpladsen hele syv point efter ærkerivalen Real Madrid.

0 kommentarer
Vis kommentarer