Gonzalo Higuain er rykket ned i hierarkiet i Real Madrid, og det har fået flere af Europas storklubber på banen som mulige aftagere af den 24-årige, argentinske skarpretter, der har været seks sæsoner i den spanske storklub.
Chelsea har således længe været nævnt som interesseret i Higuain som afløser for Didier Drogba, men nu er Juventus også kommet på banen.
Ifølge den italienske avis La Stampa lurer Juventus på sidelinjen med et tilbud på mere end 200 mio. kr. for angriberen, men også Paris Saint-Germain Higuains tidligere klub River Plate er med i kapløbet, skriver engelske Sporting Life.