Er han Barcelonas første store sommerkøb?

Chilenske Alexis Sanchez vil til Barcelona, der har afgivet et 'sidste' tilbud. City har - officielt - opgivet jagten på spilleren

Alexis Sanchez har selv gjort det klart, at det er Barcelona eller Udinese. Det ligner Barcelona. (Foto: AP)
Alexis Sanchez har selv gjort det klart, at det er Barcelona eller Udinese. Det ligner Barcelona. (Foto: AP)

Den chilenske angriber Alexis Sanchez er en fast bestanddel af samtlige mediers transfer-overblik.

Udinese-spilleren er sammen med brasilianske Neymar en af sommerens hotteste transferemner, og meget tyder på, at den 22-årige angriber skifter til enten Manchester City eller Barcelona - hvis han i det hele taget skifter denne sommer.

Barcelona er ifølge flere medier klar til at betale samlet knap 300 millioner kroner for spilleren - men cirka 60 millioner kroner er afhængig af spillerens antal mål og kampe, skriver flere medier.

Officielt har Manchester City trukket sig ud af kapløbet, efter et bud på cirka 250 millioner kroner er blevet afvist af Udinese.

- Jeg har talt med Alexis, og han ville gerne komme til Manchester. Men efter det seneste bud trækker vi os, siger City-manager Roberto Mancini.

Få masser af fodbold på Facebook HER

Ifølge The Sun har Alexis Sanchez fortalt Mancini, at han foretrækket et skifte til den spanske liga og Barcelona.

Og Gino Pozzo, søn af Udineses ejer Giampaolo Pozzo, siger at et skifte til Barcelona er tæt på.

- Forhandlingerne skrider frem. Vi finder en løsning, sagde Pozzo i går.

Barcelona er dog - officielt - ikke interesseret i at forhandle mere.

- Vi venter på et svar fra Udinese. Barcelona har givet et sidste tilbud på spilleren og vi ændrer ikke på betingelserne, siger en talsmand fra Barcelona til det spanske nyhedsbureau EFE.

Ifølge flere medier håber Barcelona desuden at kunne præsentere Fabregas i løbet af få dage. Klubben er desuden af en fem, der har aktiveret Neymars frikøbsklausul, men det er helt usandsynligt, at både Alexis Sanchez og Neymar kommer til klubben.

Real Madrid er storfavorit til at sikre sig det brasilianske stortalents underskrift.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere