Mourinho: Dem sælger Real ikke

Real Madrid-træner José Mourinho afviser en række medie-rygter om salg af spillere, men indrømmer ønsket om et køb. Real skal møde Beckhams Galaxy

Mourinho afviser, at Real Madrid sælger ud af angriberne (Foto: AP)
Mourinho afviser, at Real Madrid sælger ud af angriberne (Foto: AP)

En ting blæser lystigt rundt, når transfervinduet er åbent, nemlig rygterne om hvem der skal købes og sælges.

Således også omkring Real Madrid. Medier har frejdigt solgt både Kaka, Benzema og Higuain.

Men José Mourinho afviser de rygter.

- I modsætning til, hvad medierne skriver, så er hverken Benzema eller Higuain til salg. De bliver her. Kaka tror jeg på vil komme sig over sin skade. Kritikken mod ham er ikke rimelig. Han har været uheldig, så ham beholder vi også, sagde portugiseren på et pressemøde.

Medierne har dog ramt rigtigt på et punkt, på indkøbssiden.

- Rygterne taler sandt. Jeg er interesseret i Fabio Coentrao, venstreback i Benfica. Han er god og jeg håber vi henter ham.

På Reals hjemmeside kan man læse planerne for sommerens tur til USA, som bl.a. omfatter en kamp mod LA Galaxy med David Beckham, Europa og Kina.

Læs mere om de planer her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere