Lionel Messi nedtoner overfald

En ung hætteklædt person slog ud efter FC Barcelona-spilleren Lionel Messi i stjernens hjemby i Argentina

De fleste fodboldfans kender og elsker Lionel Messi og hans måde at spille fodbold på, men ikke alle forguder den lille argentiner.

Efter Champions League-triumfen med FC Barcelona er Messi hjemme i Argentina på ferie, og efter et restaurantbesøg i hjembyen Rosario torsdag måtte Messi sande, at ikke alle elsker ham.

Autografjægere omringede Messi, efter han forlod restauranten, men ikke alle var interesseret i en autograf fra fodboldikonet.

En ung hætteklædt person slog ifølge argentinske medier ud efter Messi, der dog nåede at undvige.

- Jeg blev ikke engang ramt. Jeg mærkede ingenting, og det var først efter alt det halløj, jeg fandt ud af, hvad der var sket. Det var ingenting, nedtoner Messi episoden overfor sportsmediet Olé.

Argentinske medier gav episoden stor opmærksomhed, og ifølge medierne er den hætteklædte person fan af klubben Rosario Central, der er ærkerival til Newell's Old Boys, hvor Messi spillede som ungdomsspiller, inden han skiftede til FC Barcelona.

Fodboldtosser på Facebook HER

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere