Espanyol og Atlético delte

To af bejlerne til Europa League-pladserne tørnede sammen i Barcelona og gik derfra som tabere

Sergio Agüero scorede for Atlético, men det rakte ikke til mere end det ene point. (Foto: AP)
Sergio Agüero scorede for Atlético, men det rakte ikke til mere end det ene point. (Foto: AP)

Mens Athletic Bilbao hev en smal sejr hjem i sidste minut mod Osasuna, spændte to af de andre Europa League-rivaler ben for hinanden i Barcelona.

Espanyol og Atlético Madrid spillede 2-2 og ligger dermed begge udenfor det sjove selskab, som stillingen viser.

Jorge Koke gav gæsterne fra Madrid en drømmestart, da han udnyttede Ernesto Galáns dårlige aflevering og sendte bolden i mål. Da var der spillet to minutter.

Pablo Osvaldo udlignede efter 38 minutter på en god frispilning af Joan Verdú.

Atlético kom dog igen foran, da Sergio Agüero vippede sæsontræffer nummer 14 forbi Carlos Kameni i målet.

Men gæsterne måtte nøjes med det ene point, da Osvaldo fordoblede sin og holdets målscoring efter 58 minutter. Igen var det Verdú, der stod for frispilningen.