Fornem hæder til Xavi

Barcelona-stjernen kåret til verdens bedste fodboldspiller af fodboldmagasinet World Soccer

Xavi førte Spanien til VM-guld ved sommerens slutrunde i Sydafrika. (Foto: AP)
Xavi førte Spanien til VM-guld ved sommerens slutrunde i Sydafrika. (Foto: AP)

Fodboldmagasinet World Soccer har kåret den spanske midtbanespiller Xavi til verdens bedste spiller.

Han vandt afstemningen snævert foran klubkammeraten og sidste års vinder Lionel Messi.

Jose Mourinho blev kåret til verdens bedste manager, mens tyske Thomas Müller, der spillede et flot VM, blev kåret til årets nye unge spiller.

Spaniens verdensmestre blev kåret til årets hold foran Inters Champions League-mestre.