TV: Barcelona-sejr i skyggen af kaos

Barcelona ankom 10 minutter før kampstart – men Messi tryllede alligevel i glimt

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Det blev aldrig nogen sprudlende kamp, da Barcelona lørdag aften slog Osasuna 3-0 på udebane.

Dertil var optakten simpelthen for kaotisk, og hjemmeholdet for dårligt.

Barcelona var få timer før kampen på en panik-agtig rejse, da fodboldforbundet angiveligt ændrede mening og fandt ud af, at aftenens kamp mod Osasuna ikke kunne flyttes med kort varsel.

Derfor måtte Barcelona-spillerne først med tog og derefter bus - med politieskorte - før man ti minutter i kampstart nåede frem til stadion.

Se klip fra kampen øverst i artiklen

Kampen, der skulle være begyndt klokken 20 blev udskudt til 20.45, og Barcelona-spillerne måtte nøjes med en meget kort opvarmning.

Det var formentlig medvirkende til, at Barcelona-stjernerne kun i glimt viste de genialiteter, man ellers nærmest forventer fra Xavi, Messi og Co.

Men glimtene - især dem fra Messi - var nok til at slå et tandløst Osasuna-hold, som ikke kunne true Barca.

I første halvleg bragte Pedro Barcelona foran efter en flot stikning fra Messi, og samme Messi gjorde det i 2. halvleg til 2-0 på en friløber.

Den lille argentiner scorede også til 3-0, da han udnyttede et straffespark begået mod sig selv