Maicon: Jeg vil spille for Real Madrid

Verdens måske bedste højre back vil fortsætte i sin landsmand Roberto Carlos' fodspor

Maicon er klar til at følge efter José Mourinho til Madrid. (Foto: AP)
Maicon er klar til at følge efter José Mourinho til Madrid. (Foto: AP)

Roberto Carlos spillede sine bedste fodboldår i Real Madrid, hvortil han kom fra Inter.

Nu er hans landsmand Maicon klar til at gå samme vej - i øvrigt også som back og med prædikatet verdens bedste såmænd.

Efter José Mourinho forleden skrev under med netop Real Madrid er Maicon klar til at følge efter.

- Det jeg vil er at spille for Madrid, og for mig ville det være en ære. Jeg har tidligere sagt, at det vil en kæmpe chance for mig. Jeg har til gengæld ingen aftaler med Manchester City, siger han til den spanske avis AS.

Godt forhold til Mourinho
Netop City har et stykke tid været inde i billedet til at snuppe Maicon, men det bliver der ikke noget af.

- Jeg vil gerne understrege, så der ikke er nogen tvivl. Jeg vil spille for Madrid. Jeg vil ikke til Manchester. Og igen: Jeg har aldrig aftalt noget med City, siger han og tilføjer den enorme respekt, han har for José Mourinho.

- Mourinho er en stor træner, og det tror jeg ikke, nogen kan anfægte. Jeg har et godt forhold til ham og vil gerne spille under ham igen, siger Maicon.

-28-årige Maicon har spillet en blændende sæson for Inter og har en stor andel i The Treble. Ligeledes regnes han for én af de stærkeste kort på et i forvejen forrygende stærkt brasiliansk landshold, hvor han har skubbet en anden hæderlig back, Dani Alves, ud på bænken.

0 kommentarer
Vis kommentarer