Total Barca-dominans i nominering

FC Barcelonas Champions League-vindere dominerer listen over de spillere, der på tirsdag kan vinde titlen som årets fodboldspiller i Europa

Både Zlatan og Messi er blandt de nominerede til France Footballs kåring af årets spiller 2009. (Foto: AP)
Både Zlatan og Messi er blandt de nominerede til France Footballs kåring af årets spiller 2009. (Foto: AP)

Hele fire Barcelona-spillere er blandt de 10 nominerede til prisen som årets fodboldspiller i Europa - også kendt som Ballon d'Or.

Xavi, Andres Iniesta, Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic er alle blandt de nominerede - også deres tidligere holdkammerat Samuel Eto'o, der nu spiller i Inter, er med på listen.

De sidste fem navne er: Steven Gerrard, Didier Drogba, Kaká, Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney.

Lige uden for top-10 finder man navne som Fernando Torres og Cesc Fabregas.

Det er det franske magasin France Football, der står for kåringen. Sidste år blev titlen vundet af Cristiano Ronaldo.

Årets vinder findes tirsdag 1. december.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere