TV: Zlatan: En fantastisk følelse

Den svenske superstjerne i den syvende himmel, efter at han sænkede Real Madrid i El Clásico. Se video af Zlatans sejrsmål

Zlatan Ibrahimovic gav Barcelona en fantastisk gave på klubbens 110 års fødselsdag - og sig selv en fantastisk El Clásico-debut, da svenskeren søndag aften blev matchvinder i de spanske mestres 1-0 sejr over rivalerne.

Den store angriber indledte ellers storkampen på bænken, men da han endelig blev sendt i aktion i anden halvleg, skulle han blot bruge tre minutter på at sikre sig hovedrolle med en sikker inderside-flugter på Daniel Alves' oplæg.

Så svenskeren var naturligvis i højt humør efter sidste fløjt.

- Det er sådan en fantastisk følelse, især da jeg lige er kommet tilbage efter en skade, siger Ibrahimovic ifølge Ritzau.

Han kan også glæde sig over masser af ros fra Barca-kaptajnen Carles Puyol.

- Vi havde problemer i dag, fordi Real spillede rigtig godt. De vidste, hvad de gjorde og spillede meget kompakt nede bagved. Ibrahimovic er en af verdens bedste spillere, og selvom han ikke var 100 procent klar, var hans mål afgørende. Man kan ikke få en bedre debut i El Clásico, end han har fået, siger Puyol til Reuters.

Til gengæld var Real Madrids målmand og anfører, Iker Casillas, ikke overraskende knap så tilfreds.

- Vi havde en masse chancer, især den Ronaldo brændte i første halvleg, men vi formåede ikke at udnytte dem. De fik det maksimale ud af deres. Resultatet er meget unfair. Vi fortjente uafgjort, siger han til Canal Plus.

Se chancer og mål på fodbold.nu

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere