'Ingen er så meget værd'

Zlatan Ibrahimovic har det godt i Barcelona, men han forstår ikke at nogen vil betale så meget for en fodboldspiller. - Ingen er sådan en sum værd

Zlatan og Barcelona står foran nogle meget speændende opgør (Foto: AP)
Zlatan og Barcelona står foran nogle meget speændende opgør (Foto: AP)

- Fodbold er ren passion, for mig er det som et teater. Først og fremmest kommer folk til arenaen for at se os vinde, men det er fint, hvis de også får spetakulære ting at se. De betaler meget for en billet og derfor må man give noget tilbage til publikum, siger Zlatan Ibrahimovic i et stort interview med den spanske avis La Vanguardia.

Svenskeren forstår ikke, at nogen spillere kan blive så mange penge værd, som Barcelona gav for ham (omkring 40 millioner kroner + Samuel Etoo, red).

På lørdag møder Barcelona Athetic Bilbao, men i næste uge står den på Champions League og Inter på Nou Camp, som hjemmeholdet skal vinde for at komme i knald-eller-fald kampene i den største klubturnering. Zlatan scorer ikke meget europæisk.

- Det betyder ikke så meget om jeg scorer eller ej. Det handler om at vinde. Hvis mit mål alene var at score, så var jeg en egoist og jeg er ingen egoistisk spiller, siger svenskeren, der allerede weekenden efter får debut i 'Clásico', når Real Madrid kommer på besøg.

- Det bliver fantastisk. Masser af store stjerner på banen og meget på spil. Jeg er sulten til den kamp, siger Zlatan.

Om det med prisen på sig selv lyder det:

- Det beror på markedet. Jeg synes ikke nogen er så meget værd, men situationen er som den er. Hvis en klub vil have en spiller må de betale det for ham, som prisen er. Det er klart, at de kunne lægge et større pres på mig, men det er ikke tilfældet. Intet pres kan blive større end det jeg giver mig selv.

Endnu har svenskeren ikke været så meget turist i Barcelona.

- Jeg skal hvile meget og jeg er ikke typen, som kan lide at forlade mit hjem så meget. Jeg er familiemenneske. Jeg har været med barnet i Zoo og akvariet, fortæller Zlatan, der dog går på sprogkursus - i catalansk: 'Det er ikke let'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere