Aragones: Kan ikke sige nej til Real

Efter fyringen i Fenerbahce er Luis Aragones slet ikke færdig med trænergerningen

Luis Aragones og Iker Casillas med beviset på Spaniens største triumf i 44 år. (Foto: AP)
Luis Aragones og Iker Casillas med beviset på Spaniens største triumf i 44 år. (Foto: AP)

Manuel Pellegrini er, med undtagelse af miseren i Copa del Rey for nylig, kørende i jobbet som Real Madrid-cheftræner.

Og selvom kongeklubben har for vane at skille sig af med trænere for et godt ord, er det usandsynligt, at chileneren ryger lige med det samme.

Ikke desto mindre lader den forhenværende spanske landstræner, Luis Aragones, sin omverden vide, at han vil have svært ved at afvise, hvis de nidobbelte Champions League-mestre ringer og tilbyder ham jobbet.

Faktum er, at den 71-årige træner står uden job efter fyringen i Fenerbahce, men at det langt fra er ensbetydende med en pensionist-tilværelse.

Det er halvandet år siden, han hentede europamesterskabet med Spanien, og nu er han jobsøgende igen, skriver nyhedsbureaet AP.

- Jeg er fysisk og mentalt på toppen og klar til en ny udfordring, siger Aragones.

Han afviser sandsynligheden for at erstatte Pellegrini men siger, at byder muligheden sig, 'så er det svært at sige nej'.

Aragones har tidligere stået i spidsen for Atlético Madrid og Real Betis.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere