Pokaltriumf for Krohn-Dehli

Celta Vigo var tæt på at blive sendt ud af Copa Del Rey af 2. ligahold - nu venter Real Madrid

Michael Krohn-Dehli var skiftet ud, da Celta Vigo vendte truende exit til triumf. (Arkivfoto: Marcamedia)
Michael Krohn-Dehli var skiftet ud, da Celta Vigo vendte truende exit til triumf. (Arkivfoto: Marcamedia)

Michael Krohn-Dehli var på banen i de første 86 minutter, da Celta Vigo torsdag aften vendte en lurende pokalfiasko til triumf, da holdet i den spanske pokalturnering Copa Del Rey vandt 3-0 efter forlænget spilletid over Almeria.

Almeria spiller til daglig i den næstbedste spanske række, hvor holdet pt. er på andenpladsen efter Elche, og havde vundet det første opgør med 2-0.

Og andenligaholdet var blot få øjeblikke fra at gå videre til et møde med mægtige Real Madrid i ottendedelsfinalerne, men kort før tid i den ordinære spilletid fik Celta scoret til 2-0 og dermed udlignet til 2-2 samlet, så kampen måtte i forlænget spilletid.

Læs også:

Se også: Ronaldo bænket i Real Madrids pokalsejr

Og her satte indskiftede Quique tingene på plads for Celtas med målet til 3-0, der giver en samlet 3-2-sejr og to kommende kampe med Real Madrid.

I aftenens anden kamp slap Zaragoza lige netop videre til næste runde efter 1-2 ude mod Granada. Zaragoza vandt det første opgør på hjemmebane med 1-0 og går dermed videre på flest scorede udebanemål. I næste runde skal Zaragoza møde Levante.

Læs også:

Se også: TV: Se Valencia-spiller score fra 55 meter

Zaragozas målmand Leo Franco blev den store helt med to store redninger i overtiden efter at Zaragoza havde været presset af en udvisning af Helder Postiga midtvejs i anden halvleg.

Netop Postiga havde forinden lagt op til Jose Maris fornemme udligning til 1-1 på en flugter.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen