Agüero afviser Chelsea

Argentinske Sergio Agüero skal ikke til Premier League - der er nok at gøre for at redde Atlético Madrid, siger han

Sergio 'Kun' Agüero har sammen med Atlético Madrid haft et svært efterår. (Foto: AP)
Sergio 'Kun' Agüero har sammen med Atlético Madrid haft et svært efterår. (Foto: AP)

Diego Maradonas svigersøn kommer ikke på lønningslisten i Chelsea FC foreløbig.

Det fortæller han, Sergio Agüero, til den spanske sportsavis Marca lørdag.

- Jeg vil blive og hjælpe Atlético Madrid (den nuværende arbejdsgiver, red.) ud af den nuværende krise. Jeg er meget dedikeret til det her hold og forlader det ikke i det kommende transfervindue - uanset hvad folk siger, fortæller Agüero.

Atlético Madrid har haft et rædselsfuldt efterår. Champions League er et overstået kapitel og i La Primera Division ligger man nummer 18 med bare en enkelt sejr foreløbig i 11 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere