Agent: City jagter Fabiano

Manchester City ventes at investere massivt i nye spillere i januar og blandt indkøbene kan være Sevillas stjerneangriber

Luis Fabiano er en blandt mange angrebsstjerne, der tilsyneladende er på listen over mulige investeringer i Manchester City. (Foto: AP)
Luis Fabiano er en blandt mange angrebsstjerne, der tilsyneladende er på listen over mulige investeringer i Manchester City. (Foto: AP)

Luis Fabianos agent bekræfter nu, at Manchester City følger Sevilla-stjernen tæt, og det kan bane vejen for et klubskifte til janur, hvor englænderne ventes at investere massivt i nye spillere.

- Manchester City har forhørt sig på Fabiano, bekræfter agenten Jose Fuentes over for Daily Star.

- Men det er ikke unikt, for de er kun en blandt mange, lyder det fra agenten, der regner med at skulle tale med Sevillas ledelse om den store interesse fra andre klubber.

- Den endelige beslutning ligger hos Sevilla og jeg har endnu ikke fået talt med klubbens ledelse.

Lige siden Manchester City i august blev købt af arabiske rigmænd har klubben været sat i forbindelse med en stribe af verdens bedste spillere. Spekulationerne om spillerkøb ventes at vokse frem mod januar, hvor transfervinduet åbner. Her til højre kan du se nogle af de spillere, der på det seneste er blevet meldt på ønskesedlen i klubben.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere