Økonomisk doping i Real Madrid

Klubpræsident Ramon Calderon stikker en million ud til hver spiller, hvis de vinder fem kampe i træk

Præsident Calderon (tv.) trækker checkhæftet op af lommen for at få spillerne til at yde mere. (Foto: AP)
Præsident Calderon (tv.) trækker checkhæftet op af lommen for at få spillerne til at yde mere. (Foto: AP)

Desperationen er ved at være åbenlys i Real Madrid, hvor der skal til at sejres hver gang, hvis den årlige ambition om mesterskabet skal have en chance.

Derfor er præsidenten, Ramon Calderon, ifølge AP nået frem til, at det nok er fordi spillerne får alt for lidt i løn, at de ikke vinder.

Nu lover han således en bonus til holdet, hvis de kan vinde fem kampe i træk. Hver spiller vil ifølge hans plan få en million kroner.

- Sidste sæson var vi det hold, der scorede flest mål og fik færrest scoret imod os. Samtidig satte vi pointrekord i ligaen, og alt det skete for kun et par måneder siden - ikke 10 år, sagde Ramon Calderon til spillere og trænerstab på et møde fredag.

Fem sejre i træk betyder, at Recreativo Huelva, Getafe og Sevilla kan glemme alt om point i ligaopgørene, mens Zenit St. Petersborg og BATE Borisov ikke får point mod Real Madrid i Champions League.

Sjovt i øvrigt, at præsidenten lige valgte fem sejre i træk, og ikke seks. Havde han valgt det sidste, havde det nemlig betydet krav om sejr på Camp Nou over Barcelona.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere