Real Madrid dummede sig

Real Madrid satte point til, da holdet ude blot fik 1-1 mod Almeria i Primera Division. Dermed missede mestrene chancen for at indhente FC Barcelona

Arjen Robben og resten af Real Madrid kom i klemme mod Almeria. (Foto: AP)
Arjen Robben og resten af Real Madrid kom i klemme mod Almeria. (Foto: AP)

Real Madrid forpassede søndag aften muligheden for at gøre ærkerivalen FC Barcelona selskab på førstepladsen i den spanske Primera Division. Mestrene førte 1-0 på udebane mod Almeria på et mål af Raúl, men otte minutter før tid fik Almerias Pablo Piatti udlignet.

Dermed er Real Madrid med 20 point for ni kampe to point efter Barcelona og må nøjes med at dele tredjepladsen i ligaen med Valencia.

Christian Poulsens tidligere klub Sevilla dummede sig ved at tabe 2-3 ude mod Valladolid. Sevilla førte ellers planmæssigt 2-0, da angriberen Luis Fabiano fik sit andet gule kort efter 35 minutter. Valladolid udnyttede det talmæssige overtal til at score tre gange og vende kampen på hovedet.

Sevilla har 17 point på femtepladsen, mens Valladolid rykkede tre point fri af nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere