Barça-bosser uenige i målmandsjagt

Præsident Sandro Rosell vil have Thibaut Courtois, sportsdirektør Andoni Zubizarreta vil have Marc-André ter Stegen, mens Pepe Reina lurer i kulissen

Gladbach-målmand Marc-André ter Stegen er på ønskelisten i Barcelona (Foto: AP)
Gladbach-målmand Marc-André ter Stegen er på ønskelisten i Barcelona (Foto: AP)

Der er mange meninger, der skal tages hensyn til, når FC Barcelona går på transfermarkedet. Det er rygterne om målmandskabalen i klubben en indikation på.

Vicepræsident Josep Maria Bartomeu har på spansk tv afvist forlydender om, at Barcelona ville hente to målmænd som afløser for Victor Valdes. Rygterne har ellers været mange omkring Marc-André ter Stegen, Thibaut Courtois og Pepe Reina, men Bartomeu hylder klubbens unge målmænd og slår fast, at de vil føre dem frem, hvis de ikke forlænger med evighedsreserven José Manuel Pinto.

Omkring de tre profilerede kandidater fra Gladbach, Atletico Madrid og Napoli er der tilsyneladende også uenighed internt i FC Barcelonas ledelse.

Se også: FC Barcelona overvejer billig Reina

Ifølge Marca vil præsident Sandro Rosell have belgiske Courtois, der til sommer har tre års erfaring som målmand i Primera Division. Den erfaring har jævnaldrende Ter Stegen fra at have været fast mand for Gladbach i Bundesligaen lige så længe, og sportsdirektør Andoni Zubizarreta har angiveligt lagt sine æg i tyskerens kurv, hvorfor de to Barcelona-bosser står stejlt over for hinanden.

I kulissen lurer Pepe Reina, der er lejet ud til Napoli, men som er ejet af Liverpool. Det forlyder fra Spanien, at Reina kan erhverves til sommer for bare fem millioner euro - godt 37 millioner kroner. Det vil være væsentlig billigere for Barcelona at købe Reina fremfor Courtois eller Ter Stegen, og i Reina vil de også få en målmand i absolut topklasse.

Køber de den 31-årige spanier, vil de tilmed få en målmand, der kender klubben ud og ind, da han er vokset op i den, inden han forlod den i 2002, da han ikke kunne spille sig på førsteholdet.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere