Argentinsk stjerne: Hvad skal Barca med en træner?

Den tidligere argentinske Barcelona-playmaker Riquelme mener, catalonierne spiller så godt, at de ikke behøver en træner

Den tidligere Barcelona-spiller Juan Roman Riquelme mener ikke, at Barcelona har brug for en træner. (Foto: AP/Victor R. Caivano)
Den tidligere Barcelona-spiller Juan Roman Riquelme mener ikke, at Barcelona har brug for en træner. (Foto: AP/Victor R. Caivano)

Man har set det i tennisverdenen. Schweiziske Roger Federer har vundet mange Grand Slams uden en træner til at styre taktikken. Men det er nok anderledes svært at forestille sig et fodboldhold uden en frådende og øjeprikkende Mourinho eller en Ståle Solbakken i frit rullefald ved sidelinjen.

35-årige Juan Román Riquelme er dog en af dem, der ikke mener, at alle fodboldhold har behov for en træner for at spille godt. Her tænker argentineren på sit gamle hold.

- Barcelona spiller lige så godt uden en træner, siger Riquelme, der selv spillede i Barcelona fra 2002-2005 med udlån til Villarreal undervejs, til TV Despertate.

Se også: Barcelona-flop får chancen

Riquelme uddyber, hvorfor han mener, 'Blaugrana' kan klare sig uden en træner.

- Sidste sæson var deres træner ude i flere måneder, og Barcelona blev alligevel mester med fem kampe igen. Barca vil forandre sig meget, når Xavi, Iniesta, Messi, Puyol, Busquets og Pique ikke er der længere. Men selv uden dem, vil de være i stand til at spille uden en træner, siger Riquelme.

Se også: Hoeness: Barcelona har ikke en 'Plan B'

Den aldrene playmaker blev i sine unge dage sammenlignet med den lille, argentinske tekniker Ariel Ortega. Den sammenligning var med til at bringe ham til Barcelona som 24-årig.

Men Riquelme var ikke en af den daværende Barcelona-træner Louis van Gaals favoritter. Så argentineren nåede kun at spille 30 kampe med tre mål til følge for Barca, inden han tog til spanske Villarreal.

Nu spiller Riquelme i hjemlandet for Boca Juniors, hvor hans kontrakt udløber til sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere