Holdkammerat: Tvivlsomt om Messi har været bedst

Messi, Ribery, Ronaldo og Robben er alle kandidater til FIFA Ballon d’Or i år, mener Xavi

Xavi udtaler i et interview med spanske 'Sport', at han ville stemme på Messi, hvis han kunne stemme ved årets FIFA Ballon d’Or-kåring.

- Jeg ville vælge Messi , men vi må indrømme, at Ribery og Cristiano er gode kandidater.

Se også: Ramos i Ballon d'Or-krig: Ronaldo bedre end Messi

Xavi mener, at Messi er den bedste spiller, men at du rent faktisk kan diskutere, om han var den bedste spiller i 2013.

- Hvis vi spørger os selv om, hvem der er den bedste spiller, så må det være Messi -  ingen tvivl om det. Men hvis vi spørger os selv om, hvem der var den bedste spiller i 2013, må jeg indrømme, at det er mere tvivlsomt (...) Ribery har vundet alt, og Cristiano har scoret sig op på et nyt niveau. Hvis jeg var Spaniens stemmeafgiver, ville jeg stemme for Messi først, derefter Ribery og derefter Ronaldo. Robben kunne også få min stemme.

Se også: Messis bror håner Ronaldo

I samme interview fortæller han også, at han ikke ved, om han vil forlade landsholdet efter VM næste år.

- Jeg ønsker at nyde VM, og derefter tage den beslutning med Del Bosque (Spanien landstræner, red.). Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre, jeg beslutter mig nok hurtigt.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere