Real Madrid: Ronaldo er blevet lårskadet

Den spanske storklub oplyser på sin hjemmeside, at Cristiano Ronaldo har en skade på bagsiden af sit ene lår

Cristiano Ronaldo er blevet skadet (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo er blevet skadet (Foto: AP)

Cristiano Ronaldo er tvivlsom til Real Madrids opgør mod Gatatasaray onsdag aften i Champions League.

Den portugisiske stjerne udgik efter pausen af weekendens opgør mod Almeria, men forsøgte selv at nedtone gisningerne om en mulig skade.

Nu bekræfter Real Madrid imidlertid, at klubbens suveræne topscorer rent faktisk er skadet.

- Vi har konstateret en skade i hans venstre baglår, skriver Real Madrid mandag på klubbens hjemmeside.

Den spanske hovedstadsklub oplyser dog ikke, om der venter den 28-årige angrebsstjerne en pause.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere