Sevillas fodboldboss skal syv år i fængsel

Præsidenten for Sevilla, José Maria del Nido, er blevet idømt syv års fængsel, og derfor forlader han sin post i La Liga-klubben

Jose Maria del Nido med en tænksom mine. (Foto: AP)
Jose Maria del Nido med en tænksom mine. (Foto: AP)

Man kan ikke både sidde i fængsel og være præsident for en La Liga-klub, må José Maria del Nido sande. Hans fængselsdom er blevet stadfæstet ved den spanske højesteret, og han skal nu ind og ruske træmmer i syv år. 

Han blev først idømt 7,5 års fængsel i december 2011, og den dom blev altså reduceret med seks måneder, men i fængsel skal han. Han blev kendt skyldig i korruption og underslæb, da han tjente som borgmester i Marbella fra 1999 til 2003, men frikendt for sigtelsen om bedrageri, skriver avisen AS.

Del Nido havde i første omgang nægtet at forlade sin præsidentpost, mens appelsagen kørte, men efter den nu er blevet afgjort, må han altså træde fra embedet som Sevilla-boss.

0 kommentarer
Vis kommentarer