Helt utroligt: Målene glippede for Ronaldo

En sjælden situation i Pamplona: Det portugisiske vidunder måtte se andre lave målene for Real Madrid

Det var ingen stor lørdag for Cristiano Ronaldo og Real Madrid.

Storklubben klarede kun 2-2 i Pamplona mod Osasuna, og det er unægteligt et ærgerligt pointtab i den knivskarpe mesterskabskamp med rivalerne fra Barcelona og Atlético Madrid.

Og endnu mere bittert er det for Ronaldo, der ikke kom på måltavlen.

Ja, du læste rigtigt, kære læser. Ronaldo scorede ikke. Det gjorde i steedet Isco og Pepe, efter hjemmeholdet havde ført 2-0 på to mål af Oriol Riera.

Dermed glippede nogle rekorder for Ronaldo.

Han havde scoret i de foregående otte kampe - både på klub- og landsholdsplan. Havde han scoret mod Osasuna, ville han have sat personlig rekord. Det lykkedes ikke. Æv.

Se også: Real Madrid-træner: Vi har ikke brug for Falcao



Se også: Pep: Bayern er ikke Europas bedste

Han havde med et mål passeret Alfredo Di Stefano som næstmest scorende Real-spiller med 71 mål på udebane i ligaen. Æv. Raúl sidder i øvrigt fortsat på den trone med 87 mål.

Han ville have passeret Hugo Sánchez blandt de mest scorende Real-spillere i historien med mål nummer 165. Det lykkedes heller ikke. Æv.

To mand nåede at ryge på porten i løbet af kampen. Først Sergio Ramos, der efter en albue i smasken på en modstander så karrierens 13. røde kort som Real-spiller i ligasammenhæng. Imponerende. Også hjemmeholdets Gato Silva mod slutningen af kampen måtte ud før tid.

Real fik med Pepes udligning ti minutter før tid halet det ene point i land - og lagde et stort tryk mod Osasunas defensiv. Men det blev ved lige ved og næsten for madrilenerne.

FC Barcelona og Atlético Madrid er to point foran Real - og har spillet en kamp færre.

Næste chance for Ronaldo til at komme lidt længere op ad ranglisten blandt de mest scorende Real-spillere er 22. december ude mod Valencia...

Resultater fra 16. spillerunde i Spanien:

Levante-Elche 2-1
0-1 Ionut Sapunaru (26. minut). 1-1 David Barral (41. minut). 2-1 David Barral (80. minut)
Tilskuere: 14.000

Osasuna-Real Madrid 2-2
1-0 Oriol Riera (16. minut). 2-0 Oriol Riera (38. minut). 2-1 Isco (45. minut). 2-2 Pepe (80. minut)
Udvisning: Gato Silva, Osasuna (79.)Sergio Ramos, Real Madrid (44.)
Tilskuere: 15.978

Rayo Vallecano-Granada 0-2
0-1 Fran Rico (35. minut). 0-2 Riki (89. minut)
Udvisning: Nacho , R. Vallecano (43.)
Tilskuere: 8.297

Barcelona-Villarreal 2-1
1-0 Neymar (30. minut/str.). 1-1 Mateo Musacchio (48. minut). 2-1 Neymar (68. minut)
Tilskuere: 71.000

Malaga-Getafe 1-0
1-0 Roque Santa Cruz (75. minut)
Tilskuere: 26.000

Almeria-Espanyol 0-0
Tilskuere: 10.000

Sociedad-Betis 5-1
1-0 Imanol Agirrexte (6. minut). 1-1 Jorge Molina (19. minut). 2-1 Imanol Agirrexte (55. minut). 3-1 Antoine Griezmann (62. minut). 4-1 Imanol Agirrexte (68. minut). 5-1 Xabi Prieto (85. minut)
Tilskuere: 24.000

Sevilla-Ath. Bilbao 1-1 (1-1)
1-0 Alberto Moreno (4. minut). 1-1 Markel Susaeta (6. minut)
Tilskuere: 28.000

0 kommentarer
Vis kommentarer