Talent reddede Ronaldo og Real

20-årige Jesé Roríguez blev Real madris matchvinder mod Valencia

Real Madrid var længe i fare for at blive hægtet yderligere af i mesterskabskapløbet med bysbørnene fra Atletico og FC Barcelona, men det 20-årige angrebstalent Jesé Rodríguez sikrede en 3-2-sejr over Valencia i en kamp, hvor hjemmeholdet havde chancer til meget mere end to mål.

Dermed er afstanden til Barcelona stadig fem point for Real Madrid.

Se også: Pedro overstråler alle i vildt Barcelona-comeback

Angel di María bragte efter planen Real Madrid foran, men Pablo Piatti fik udlignet. Så trådte Cristiano Ronaldo - som så mange gange før - i karakter og headede endnu et føringsmål til madrilinerne i kassen.

Valencia havde dog ikke i sinde at lægge sig ned, så med en lille halv time igen slog Jeremy Mathieu til, og så var der igen balance i regnskabet.

Se også: Espanyol lægger afstand til bunden

Valencia havde derefter chancerne til at komme i front, men heldet var ikke med hjemmeholdet i flere situationer.

Real Madrid pressede på for ikke at tabe point og blive hægtet af i topkampen, men kom ikke til de helt store chancer - indtil indskiftede Jesé altså slog til.

Se også: Atlético overtager førsteplads trods chokstart

Modric viste godt overblik og spillede Jesé fri i kanten af feltet, og den unge angriber tog et træk ind i banen. Alle forventede, at han ville spille den oplagte flade og hårde afelevering ind til en fri Ronaldo, men i stedet afsluttede han fladt og hårdt ved den nærmeste stolpe. Da gav pote og pludselig stod den 20-årige angriber som matchvinder.

0 kommentarer
Vis kommentarer