Barca-spillere drømmer om et stort 2014

Flere Barcelona-spillere erkender, at det bliver svært at vinde Champions League til næste år.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

En trio bestående af Cesc Fabregas, Gerard Pique og Jordi Alba tror det kommende år vil bringe nye triumfer til den catalanske storklub. Først og fremmest sigter de efter Champions League. 

2013 levede således ikke helt op til Barcelonas forventninger. Holdet måtte se sig udklasseret af Bayern München i Champions League-semifinalen, og flere spillere håber derfor på vind i sejlene, når det nye år skydes ind.

- Vi drømmer om et 2014 med masser af titler, fortæller den tidligere Arsenal-kaptajn Fabregas til Mundo Deportivo.

Og han bakkes op af Pique og Alba, hvortil førstenævnte udtaler:

- Hvad der er sikkert er, at vi vil give alt.

Også venstrebacken Jordi Alba erkender, at en Champions League-triumf ikke bliver let.

- (At vinde Champions League) ... det er et ønske, men for at nå til Lissabon er vi simpelthen at nødt til at tage en kamp ad gangen. Og det første, vi skal gøre er at fjerne Manchester City (i ottedendedelsfinalerne, red.), fortæller Alba.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer