Ancelotti udelukker Morata-exit

Carlo Ancelotti forsikrer, at Real Madrid ikke sælger nogen i dette transfervindue. Heller ikke Alvaro Morata, der er kædet sammen med et skifte til Arsenal. 

Karim Benzema (tv.) sammen med Jose Maria Callejon og Alvaro Morata (th.) (Foto: AP)
Karim Benzema (tv.) sammen med Jose Maria Callejon og Alvaro Morata (th.) (Foto: AP)

Arsenal leder efter forstærkninger til den forreste kæde i dette transfervindue, efter både Nicklas Bendtner og Olivier Giroud døjer med skader, mens Theo Walcott må sidde ude resten af sæsonen med en knæskade.

Arsene Wenger skulle angiveligt være interesseret i at hente Real Madrids Alvaro Morata, der så sent som i går udtalte, at han er åben for et skifte på grund af manglende spilletid.

Men den holdning deler Real Madrid-træner Carlo Ancelotti ikke. Italieneren har slået fast, at der ikke kommer til at ske noget i den spanske hovedstadsklub i dette transfervindue, og det gælder også for den spanske ungdomslandsholdsspiller.  

- Vi har ikke ændret strategi overhovedet. Morata bliver her, og han har ikke fortalt os, at han ønsker at skifte, siger Ancelotti ifølge Daily Mail.

den 21-årige angriber har haft svært ved at bide sig fast i den stærke Madrid-offensiv, og i gårsdagens pokalsejr over Osasuna blev det da heller ikke til meget spilletid, da han først med ti minutter igen afløste Karim Benzema.  

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk