Så kold var spansk stjernetræner

Luis Aragones, der døde lørdag morgen, var en træner lidt ud over det sædvanlige

Luis Aragones havde is i maven før EM-finalen i 2008. (Foto: AP)
Luis Aragones havde is i maven før EM-finalen i 2008. (Foto: AP)

Luis Aragones har for altid skrevet sit navn ind i den spanske fodbold-historie med EM-triumfen mod Tyskland i 2008.

Her sikrede Fernando Torres den spanske 1-0 sejr, som indvarslede, at 'La Roja' var færdige med at floppe ved slutrunder.

Og det var en usædvanligt kølig Aragones, der inden kampen gjorde sine spillere klar til kamp. Det fortæller den anerkendte engelske journalist Sid Lowe, der er ekspert i spansk fodbold, på Twitter.

Se også: Spansk europamester død

Her gengiver han Fernando Torres' anekdote om minutterne inden, at spanierne løb på banen.

Her gav den nu afdøde mestertræner sin afsluttende peptalk, men han havde tilsyneladende ikke helt styr på de tyske navne.

I hvert fald kaldte han flere gange den tyske stjerne Michael Ballack for 'Wallace'.

Til sidst var der en spiller, der forsigtigt gjorde Aragones opmærksom på navneroderiet.

Se også: Spansk succestræner forlænger med to år

- Jeg kalder ham, hvad jeg vil, lød Luis Aragones' klare svar.

Men den gamle ræv havde et trick i ærmet.

For da de to hold stod side om side i tunnellen inden kampen, blinkede han til de spanske spillere, inden han gik hen til Ballack og sagde, 'god kamp, Wallace'.

Se også: Spanien forlænger med succestræner

Det var dog ikke kun sjov og spas med Luis Aragones.

Hans renomme fik alvorlige ridser i lakken, da han i 2004 forsøgte at fyre op under José Antonio Reyes på en træningslejr ved at kalde den franske stjerne Thierry Henry 'en sort lort'.

Se også: Laudrup på rov i spansk storklub

Den sag klæbede til Aragones, der dog fik en vis oprejsning, da han i 2007 fik rettens ord for, at han ikke skulle betale en bøde på godt 18.000 kroner for bemærkningen om Henry.

- Jeg gik i retten, fordi det var en plet på mit image, sagde Luis Aragones dengang.

Lørdag døde han efter længere tids sygdom.

0 kommentarer
Vis kommentarer