Sen afgørelse i Espanyol

Espanyol nuppede sejren på et sent mål af Hector Moreno, selvom holdet spillede en hel time med 10 mand

Javi López og David López fejrer sejren over Granada. (Foto: Marcamedia)
Javi López og David López fejrer sejren over Granada. (Foto: Marcamedia)

Både Espanyol og Granada havde svært ved at gøre sig særligt bemærket i en trist kamp, der fandt sin endelige vinder med et Espanyol-mål til 1-0 11 minutter før tid.

Espanyol lever en grå tilværelse i midten af den spanske liga, hvor hverken bunden eller de europæiske pladser synes inden for rækkevidde. Derfor var der tale om en relativt uvigtig kamp, da Granada gæstede den anden store Barcelona-klub fredag aften.

Se også: Selvmåls-perle sender Barca tilbage på sporet

Her var der som tilskuer ikke meget at glæde sig over, men hjemmeholdet kunne trods alt alligevel tage en sejr, da Hector Moreno bragte Espanyol i front 11 minutter før slutfløjt. Og det var på trods af, at Espanyol måtte se sig reduceret til 10 mand, da Victor Alvarez blev smidt ud efter allerede 30. minutter.

Med sejren rykker Espanyol op på en 8. pladsen, mens Granada fortsat har fire point ned til nedrykningsstregen inden resten af weekendens kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer