Granada fuldender Barças rædselsuge

FC Barcelona tabte lørdag aften et vigtigt skridt i guldkampen, da det blev til nederlag 0-1 mod Granada i den spanske Primera Division

Lionel Messi og Barcelona måtte ned at ligge mod Granada. (Foto: AP/Daniel Tejedor)
Lionel Messi og Barcelona måtte ned at ligge mod Granada. (Foto: AP/Daniel Tejedor)

Det er nogle kedelige og triste dage for FC Barcelona. I onsdags røg Barcelona ud af Champions League, da Atlético Madrid overraskende vandt med samlet 2-1 i kvartfinalen.

Og lørdag aften smed Barcelona måske muligheden for at vinde det spanske mesterskab væk. Catalonierne tabte overraskende med 0-1 på udebane til Granada.

Se også: Cruyff revser magtliderlige Barca-bosser

Granadas Yacine Brahimi scorede til 1-0 efter et kvarters spil, da angriberen fra Algeriet udnyttede en flot stikning til at passere José Manuel Pinto i Barcelona-målet.

Hos Barcelona var Lionel Messi endnu en gang en skygge af sig selv, og heller ikke Andrés Iniesta, Neymar eller Pedro imponerede.

Se også: Barca-legende i pinlig pornobrøler

Med nederlaget er Barcelona fortsat et point efter Atlético Madrid på førstepladsen. Barcelona har 78 point efter 33 kampe, mens Atlético Madrid har 79 point efter en kamp færre.

0 kommentarer
Vis kommentarer