Cruyff revser magtliderlige Barca-bosser

Barcelona-legenden er utilfreds med tingenes tilstand i klubben, og han kan ikke længere kende sin hjerteklub, der lader direktørerne bestemme for meget.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

- Det er ikke mit Barcelona. Der skal ske noget.

Utilfredsheden skjuler Johan Cruyff ikke, når snakken falder på Barcelona, som han selv var med til at gøre til et af verdens bedste hold som spiller og træner. I et større interview med El Mundo Deportivo langer Cruyff ud efter den måde, klubben bliver drevet på i dag.

- Jeg har længe sagt, at i de sidste fire år har det ikke været træneren, der har truffet beslutningerne i Barca. Det er derfor, at det, der sker nu, var forventet. Det startede med direktører, der fortalte Pep Guardiola, at han skulle sælge en spiller, som han ikke ville sælge. Fra det tidspunkt var det åbenlyst, hvem der tog beslutningerne. Ikke træneren, siger Johan Cruyff.

Se også: Barca-træner forsvarer Messi efter hård kritik

Det var Chygrynskys salg tilbage til Shakhtar Donetsk, som Pep Guardiola i 2010 ikke var enig i. Nu er det så Tata Martino, der arbejder under et styre, som åbenbart ikke levner meget kontrol til træneren.

- Tata Martno gør, hvad han kan, men det er ikke træneren, der tager beslutningerne. Direktørerne har influeret tingene i et stykke tid nu, og det bliver værre og værre, siger Cruyff.

Barcelona er trods de hårde ord stadig i spil til at vinde det spanske mesterskab og den spanske pokalfinale, der spilles på onsdag mod Real Madrid. Men Champions League-succes bliver det altså ikke til i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer