Stephan Andersen ligner en færdig mand i kriseramte spanske klub Betis Sevilla.
Før jul røg træneren, Pepe Mel, på porten sammen med klubbens sportsdirektør og klubbens nye træner, Juan Carlos Garido, har tilsyneladende ikke den store fidus til danskeren.
Stephan Andersen står sandsynligvis i Copa del Rey-opgøret mod Atletic Bilbao, men han skal ikke vente spilletid i La Liga i fremtiden.
Landsholdskeeperens agent, Michael Johansen, er lidt uforstående, fordi han ikke kender til rygterne om målmandens mulige exit.
- Jeg havde fornyligt et positivt møde med klubbens præsident og sportsdirektør. Jeg forventer Stephan bliver førstemålmand i Betis, og som landet ligger lige nu, forventer jeg han bliver i klubben, siger Michael Johansen til Ekstra Bladet.
Stephan A. ligner en færdig mand i SpanienStephan Andersen sejrede i Copa del Rey
Meldingen fra Sevilla går på, at den nye træner, Juan Carlos Garido, snarest henter en ny målmand. Klubben har kig på Mariano Andujar fra Catania i Argentina. Hvis ikke det lykkes for den kriseramte klub at hente argentineren, ligger det til, at Guillermo Sara, skal vogte buret.
Stephan Andersen har blot spillet fem kampe for Betis i denne sæson i La Liga. Senest i 1-5 nederlaget til real Sociedad 15. december.
Real Betis ligger sidst i tabellen med fem point til redning. i weekenden møder de en af konkurrenterne i bunden, Osasuna.
Stephan Andersen skudt i sænk i Spanien