Maradona vil være Barcelona-træner

Den argentinske fodboldlegende Maradona vil igen være træner for Messi - men denne gang i Barcelona

Maradona vil have fingre i Messi - i Barcelona. (Foto: AP)
Maradona vil have fingre i Messi - i Barcelona. (Foto: AP)

Den tidligere argentinske landsholdspiller og nationalhelt Diego Maradona drømmer om en dag at komme til at træne Messi igen. Men næste gang skal det være for den catalanske storklub Barcelona.

- Min drøm er en dag at komme til at træne Leo (Lionel Messi) i Barcelona, siger Maradona til den spanske sportsavis Marca ifølge AFP.

Den 52-årige fodboldlegende forsvarer samtidig sin landsmand, der ellers har modtaget sjælden kritik på det seneste, efter Barcelona blandt andet tabte den første 1/8-finalen i Champions League til Milan.

Han mener ikke, man kan dømme Messi ude oven på to dårlige kampe. Man skal huske på alle de mål, han har lavet gennem sæsonen, siger Maradona.

Samtidigt ærgrer han sig over, at den tidligere træner for Barcelona Pep Guardiola forlod den catalanske storklub ved udgangen af sidste sæson.

- Barca har fuldstændig tabt det med hans afgang. I stedet for tre boldberøringer efterfulgt af et skud på mål, laver de nu noget andet. De har overgivet sig til meningsløse berøringer, siger Maradona.

Han har tidligere været træner for Messi, da Maradona i to år frem til 2010, havde ansvaret for det argentinske fodboldlandshold.

Se også: Se også: Diego: Jeg var bedre end Messi Diego: Jeg var bedre end Messi

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere