Ekspert: FC Barcelona er i krise

Morten Bruun, der er fodboldekspert på 6'eren, er ikke i tvivl om, at FC Barcelona er et fodboldhold i krise

Krisen kradser i FC Barcelona, der har svært ved at få spillet til at køre. (Foto: AP)
Krisen kradser i FC Barcelona, der har svært ved at få spillet til at køre. (Foto: AP)

- Lige nu er FC Barcelona bestemt i krise.

Meldingen er ganske kontant fra Morten Bruun, der er indgående kender af spansk fodbold og ekspert på området for 6'eren. Og selv om det måske er hårdt at kalde det for en krise, når et hold fører ligaen med 12 point ned til nærmeste forfølger, så er virkeligheden bare en anden, når det kommer til FC Barcelona. Barren er ganske enkelt sat højere.

- FC Barcelona er et hold, der har været vant til at det spanske mesterskab er noget, man vandt per defination - medmindre et enkelt år, da Real Madrid sidste år snuppede titlen, lyder det fra Morten Bruun, der også giver en god grund til, at Barcelonas nuværende resultater er en reel krise.

- De er så langt foran i Spanien, at folk har mistet fokus på La Liga, og Barca får ikke meget kredit for deres præstationer i ligaen.

Læs mere:

Se også: Messi sygemeldt efter pokal-lussing

- Og de vinder ligaen uanset hvad, men kampen tirsdag, hvor Barcelona blev ydmyget af Real Madrid, var mere end bare et nederlag, selv om Copa del Rey ikke er så vigtig i Spanien, lyder det fra fodboldeksperten, der også ser nederlaget i Champions League til AC Milan på 2-0 som et tegn på krisen.

En af grundene til krisen er cheftræner Tito Vilanovas fravær - det er Morten Bruun slet ikke i tvivl om.

- Vilanovas fravær må ikke undervurderes. Man kan gøre meget per telefon, og det er angiveligt også Vilanova, der fra New York udtager holdet, men det er ikke ham, der går med dem til hverdag, siger Bruun om Vilanova, der er i New York, hvor han modtager behandling efter en operation i forbindelse med sin kræftsygdom.

Se også:

Se også: Barca-præsident: Vi savner vores træner

- Jordi Roura (Vilanovas assistenttræner, red.) er slet ikke castet til den rolle, han er blevet kastet ind i nu. Han er lidt låst på sidelinjen, hvor der har været og er meget mere fleksibilitet under Guardiola og Vilanova. Roura er underlagt en anden, og han kan jo ikke kommunikere med Vilanova under kampene.

Der er endnu ikke sat et tidspunkt for Tito Vilanovas tilbagevenden til FC Barcelona og sit job som cheftræner, men ledelsen i klubben er nødt til at agere, hvis der ikke snart er bedring at spore hos Vilanova.

- Hvor lang tid kan man undvære sin cheftræner? Hvis jeg bestemte i Barcelona, ville jeg give Vilanova frem til sommer. Hvis han vender tilbage der og er helbredt for kræften, skal han selvfølgelig fortsætte.

Læs mere:

Se også: Skuffelse i Barca-lejren

- Ellers må ledelsen i klubben finde ud af, om man kan være kræftsyg og cheftræner for Barcelona - en situation hvor man reelt ikke ved, hvornår cheftræneren er der. Men det er en meget trist situation, for vi har jo alle sammen ondt af dem, der lider af kræftsygdomme, siger Morten Bruun.

Hvis Barcelona skal hurtigt ud af krisen, er opskriften klar for fodboldeksperten:

- Vilanova skal tilbage, og Barcelona skal slå AC Milan ud af Champions League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere